Samtaleforløb med lederinvolvering

– Støtte og konkrete anbefalinger til et bæredygtigt arbejdsliv

Samtaleforløb med lederinvolvering

 

– Støtte og konkrete anbefalinger til et bæredygtigt arbejdsliv

Du er her: Hjem » Mental sundhed » Samtaleforløb med lederinvolvering

Når I ønsker at forebygge og behandle stress i et trygt og tæt samarbejde med jeres medarbejder.

Forløbet er til jer hvad end der er tale om begyndende stress og belastning eller en egentlig sygemelding. Jo tidligere et forløb påbegyndes, jo hurtigere er medarbejderen tilbage og kan levere til glæde for både sig selv og virksomheden.

Et stresscoachingforløb kan indeholde

  • 4-5 Individuelle samtaler mellem medarbejder og psykolog
  • 1-2 samtaler mellem medarbejder, nærmeste leder og psykolog

Det afgørende samarbejde

Forløbet er et samarbejde mellem medarbejderen, psykologen og nærmeste leder. Vi inddrager nærmeste leder med det formål, at både medarbejder og leder klædes på til at håndtere situationen sideløbende med medarbejderens individuelle samtaler. Ved at vende hurtigt tilbage til arbejdspladsen, kan medarbejderen gøre sig erfaringer med at håndtere de selv samme udfordringer, der resulterede i stressbelastning. Vi ved, at denne erfaring er afgørende for et succesfuldt stresshåndteringsforløb. I Blenstrup & Bisgaard er vi specialiserede i at støtte og vejlede både medarbejdere og virksomheder i håndtering af stress og fremme af et bæredygtigt arbejdsliv.

Værdi for både medarbejder og virksomhed

I et fast samarbejde med os får I desuden adgang til fortrolig sparring og vejledning. Vi trækker erfaringer fra forløbene op på et organisatorisk niveau, så I som virksomhed kan fremme bæredygtigt arbejdsliv og forebygge stress i organisationen.

Kort om os 

Vi er alle autoriserede psykologer med en stærk kombineret profil fra både erhvervspsykologiske og kliniske opgaver. Det betyder, at vi har god forståelse for både de organisatoriske og menneskelige mekanismer og behov, og det afspejler sig i vores opgaveløsning.  

Vi tager altid udgangspunkt i de individuelle mål, behov og ressourcer hos kunder og klienter. Men vi går aldrig på kompromis med vores overbevisning om, at ethvert forbrug af menneskelige ressourcer, skal være langtidsholdbart og menigsgivende. Sammen skaber vi værdifulde forandringer til gavn for både det private og det professionelle liv. Mental sundhed er vores passion. 

 

Pris

7.500,- pr. forløb

De anførte priser er ekskl. moms. Samtalerne afholdes på vores kontorer/online. Hvis samtalerne skal afholdes på virksomheden påregnes 1.500,- pr. besøg. Ved afbud indenfor 24 timer og ved udeblivelser faktureres for tabt arbejdsfortjeneste svarende til 1.100,- pr. samtale.

Du kan læse mere om vores afbudsbetingelser og tilskudsmuligheder.

Kontakt os og hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig.